Lær bedst på sprogrejser sammen med andre

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Hvordan er det lige, man lærer nye sprog bedst?

Er det ved:

A) At terpe en masse sprogregler og lære alle undtagelserne udenad?
B) Snakke sammen med en lærer og de andre i klassen, som ikke er indfødte med sproget?
C) Tage på sprogrejser sammen med de andre til et land, hvor man taler sproget til dagligt?

Vi vil mene, at svaret ligger i en kombination med mulighederne “B” og “C”, for man kan sagtens lære alle sprogreglerne udenad, dette er jo – sjovt nok – udenadslære, men det er ikke ensbetydende med, at man får styr på noget så essentielt som udtalen.

Dette kan man sådan set godt lære i samråd med klassen og læreren. Specielt hvis sidstnævnte kender til sproget, måske har opholdt i et land, hvor man taler det sprog, i flere år eller oprinder fra det land, har forældre fra landet eller er gift med en, der taler sproget flydende.

På den måde kan kursisterne og eleverne i en klasse godt lære en hel masse om sproget, sætningsopsætninger, formuleringer og videre.

Men samtalerne bliver noget kunstige, da de ikke forholder sig til den reelle virkelighed og mest af alt beror på, hvad man kan finde i en undervisningsbog.

Her får man også sjældent slang med eller lært ordentligt, hvornår der er forskel på dialekter, for det er bestemt ikke sikkert, at indfødte kan forstå hinanden over hele landet.

Derfor mener vi, at hvis man skal have mest ud af gode sprogkurser, så skal man selvfølgelig have en forhåndsviden om sproget og forsøge at snakke det sammen på et kursus, men det aller bedste resultat kommer af, at man besøger et land, hvor man taler sproget flydende.

Gerne i flere lande, hvis den slags findes, og forskellige områder, så man lærer de mange sprognuancer, der kan være ved et enkelt sprog.